søndag den 19. august 2018

Ørsted Pris 2018 gik til Peter Vesborg


H. C. Ørstedprisen gik i år til lektor Peter Christian Kjærgaard Vesborg fra DTU Fysik for hans internationalt anerkendte forskning inden for katalyse og kunstig fotosyntese samt hans evne til at formidle sin forskning.

Nu er det 6. gang at jeg lavede prisen og aldrig før havde jeg så få dage at se på den efter at den var færdig til at den skulle afleveres. Jeg har ventet på køligere dage, indtil jeg ikke kunne udskyde det mere. Derfor er jeg så glad at Grethe Aa.Therkelsen  igen har lavet  så skønne billeder vi kan kigge på.






Talen til prisoverrækkelsen 2018 

(Jeg fandt ud af det at det er nemmere at  fortælle frit og komme tilbage til teksten, hvis teksten har forskellig størrelse og farve ;-))



Jeg glæder mig hvert år til at lave H.C. Ørsted prisen.
I år havde jeg en ekstra udfordring med at finde de køligste dage, fordi det er varmt i sig selv at stå flere timer og dage foran en 800 grad varm ovn. Jeg kiggede på DMI hver dag, men det ændrede desværre ikke på vejret.
Jeg kunne jo også lave prisen om vinteren, men så ved jeg ikke hvem der er den ny modtager. Og jeg vil gerne gøre prisen så personlig som muligt.
Første inspiration fik jeg gennem et billede fra en veninde fra Tyskland, som har for første gang set en svalehale i deres haven,
bagefter googlede jeg mig frem til at den også er set i Danmark igen efter 40 år, på grund af varmen.
 Det er skønt, men giver også anledning til eftertanke.
Så læste jeg at Peter Vesborg forsker i at producere miljøvenlige brændstoffer ud fra sol, vand og luft. 
Silicium blev også nævnt.  
Derfor har jeg brugt farverne blå for vandet, rød for solen, det hvide for luft og grå for silicium.
De fleste nævnte farver er de samme som er i svalehalen. Undtagen den lille grønne prik, som stå for det kunstige blad.
Emalje Teknikken plique a jour er en øvelse i langsomhed, fordi man fylder cellerne ud, med flydende emalje, som svæver på grund af overfladespænding ligesom en sæbeboble.
 For meget emalje gør at tyngdekraften er for stor og ophæver overfladespænding og emaljen falder ned. Der skal fyldes ud igen og brændes med hjælp af stopur rigtig mange gange. Så skal emaljen, som ligger på sølvet, slibes væk og så skal der brændes igen.
Denne teknik bliver ikke anvend ret meget i dag på grund af den vanskelige proces, men anvendt meget i art nouveau, en epoke som havde naturfilosofi tilfælles med H.C. Ørsted.
Der er skønt at jeg med denne pris kan sige tak og tillykke med forskning til den nye modtager af Ørsted prisen Peter Vesborg 😃 











Begyndelsen



søndag den 8. juli 2018

Vi viser "Sandstøbning"


Torsdag den 5. juli fra kl. 17 -18 viser Chiara Mancini og jeg hvordan man støber i sand. Sterlingsølv bliver smeltet ved næsten 1000 grader og hældt i en form af sand. Vi viser den gamle teknik i værkstedsbutikken ”Sommerfuglen” i Sidsel Bagers Gade 5 i Rudkøbing.
Chiara forbereder til sandstøbning. Hvis du vil se mere om vores sammenarbejde se her: https://www.facebook.com/Melting-Pot-364444130741451/?ref=bookmarks




Vi åbner butikken "Sommerfuglen"


Vi, Chiara Mancini, Sabine Majus og Ketty Viuf inviterer til åbning af
værkstedsbutikken ”Sommerfuglen” i Sidselbagergade 5, den 13. juni kl. 15.
Fra den 13. juni kan du kigge i vinduerne og se guldsmeden arbejde og Ketty tegne.
I løbe af sommeren viser vi to guldsmede forskellige teknikker som sandstøbning og 
forskellige emaljeteknikker.
.
Der skal også være workshops, hvor man for eksempel, kan lære at tegne portrætter,
tegne på muslingeskal, lave prints med en pastamaskine.
Der er billeder, skulpturer og smykker til salg men også bogmærker i papir og metal, uroer og postkort.











Udstilling "Ting"

Bagenkop: "Ting" en kunstudstilling i Bagenkop Kunsthal. 
Fra 2. til 8. juni har Chiara Mancini og jeg udstillet smykker i form af skulpturer - og Grethe Aasted Therkelsen udstillede fotografier i kunsthallen ved Bagenkop havn. Vi udstillede ting, som er fundet i gamle skuffer, på lofter og mange andre steder. Ting med slid, ar og mærker, som fortæller en historie. Ting, som er tabt på veje eller er blevet smidt ud. De fundne ting bruges som modeller til smykker i guld og sølv. Alle smykker er støbt i sand, en gammel guldsmedeteknik. Ting bliver genskabt via 1000 grader i sølv og guld med spor af tidens tand. Vi forsøger at fremhæve tingenes skønhed gennem magien, som er en del af denne fremstillingsproces. Fotografierne viser processen, men fortæller også deres egen historie, i det de står som selvstændige værker. 

Skibssøm

Fundet i haven

Fra Vesterby


Chiaras søm fra hendes hjemmeby i Italien

Der skal også arbejdes med træ

Dele af urværket fra Bornholmer uren bliver til ophæng af nøgler

Chiara er i gang med at snitte

Sandstøbning

Ting fra denne skuffe
Glas fra stranden

Italiensk søm

torsdag den 22. marts 2018

Invitation til fællesudstilling

Invitation til fællesudstilling af Kunstnernes Åbne Døre i Tullebølle 
søndag den 25.marts, kl.15!
i Nowhuset, Skolevej 10, Tullebølle
5953 Tranekær


Til fællesudstilling kan ses ”CUPIDITATEM”

Gren fra et kirsebærtræ, kobber, Emalje, transferteknik med ønsker fra mange steder i verden.

Hermed vil jeg også sige velkommen til Chiara Mancini. Gennem Erasmus Entrepreneneurs, www.erasmus-entrepreneurs.eu/ er Chiara, født i Italien og uddannet guldsmed i Frankrig, det næste halve år på Langeland. Det er meningen at hun skal afprøve livet som selvstændig, i virkeligheden, for derigennem at opleve guldsmedekunstnerens hverdag.

Ønsketræet er vores fællesprojekt til Kunstnernes Åbne Døre i Påsken. I stedet for at hænge påskeæg på grene, skal der hænges ønsker på grene. Noget som Chiara kender fra landsbyen Marmande i Frankrig, hvor hun bor. Vi fandt siden ud af at skikken findes mange steder i verden, og bl.a. Yoko Ono skabte et ønsketræ på Papirøen i København, hvor folk kunne hænge de ønsker, de havde nedskrevet på papir. Papiret forgår, men her bliver dine ønsker fastholdt, brændt i emalje på kobber ved 800 grader. Vi opfordrer alle til at sende et ønske til os – det være sig ønsker for menneskeheden, verden, eller helt personlige ønsker. Man skal ikke underkende kraften i at vi, når vi ønsker sammen, faktisk kan forbedre verden.




Du kan sende dit ønske på mail til sabine@majussmykker.dk eller via Facebook. En gren af ønsketræet kan ses i Nowhuset til fællesudstillingen fra den 26. marts kl. til 1. april 2018 fra 10-17,
og selve træet til Kunstnernes  Åbne Døre den 31. marts og 1. april fra kl. 10-17 i smykkeværkstedet, Herslevvej 25, Lindelse, 5900 Rudkøbing. 






mandag den 22. januar 2018

Magnetfisk til dit køleskab

Kobber med emalje. Tegnet med en gammeldags pen. Blanding af olie og emaljepulver efter opskrift af den dygtige emaljemaler Gillie Hoyte Byrom, som jeg havde på besøg sidste år.

fisk på køleskabet