Igen blev en ny sommerfugl til.
14. august er H.C. Ørsteds fødselsdag og dagen hvor Ørsted prisen blev uddelt.
Olav Breinbjerg er prismodtager for 2020. Heldigvis var det i god tid at jeg fik navnet at vide. Hvert år prøver jeg at sætte mig ind i det, der blev forsket i. Her drejede det sig om satellitter og antenner, som du kan læse mere om i min tale. Jeg Googler og jeg ved at det ikke er altid rigtigt som vi læser på internettet. Derfor prøver jeg at google i forkellige sprog og forlæns og baglæns. At læse om elektromagnetiske bølger og elektroteknik og at forstå noget som jeg ikke kan se og så finde billeder og farver som jeg har brug for, var ikke nemt. Men der sket alligevel et mirakel som du kan læse mere om i talen.
 |
| Klar til farvelægning |
 |
| Testvinge er i ovnen. Ved selve sommerfuglen ville jeg ikke tage billede mens den er i ovnen. Det drejer sig om sekunder ... |
Tale Ørsted pris 2020
Jeg er hvert år enormt spændt på, hvem man vælger som den nye
prismodtager.
Jeg prøver så godt som jeg kan at finde en ledetråd omkring
den nye prismodtagers forskning.
Jeg leder efter
inspiration til farvelægningen.
Her gælder det forskning i antenner og satellitter, fra
mikro til makro størrelse og noget om elektromagnetisk feltteori.
Det er for mig ikke nemt at forstå,
selv om jeg læser om det på dansk, tysk og engelsk og Googler forlæns og
baglæns.
Der dukkede metamaterialer som fotoniske
krystaller og nanopartikler op.
Så
sket det nærmest mirakuløse, at en bestemt
sommerfugl og en opal har lignende egenskaber som metamaterialer. Nu
er jeg lidt mere på hjemmebane.
Sommerfuglen af Morpho familien (youtube video) har den
fantastiske egenskab at selve opbygningen af skællene på vingerne er således,
at det bryder lyset til en blå farve.
Selve
Sommerfuglen har ingen pigmenter uden lys er den bare grå.
Opaler
er eventyrstene, de kan have alle farver og selv om der kun er et
tyndt lag, ligner det, at man kigger ind i en dyb grotte.
Derfor er sommerfuglen i år blå og har opalens prikker i rød, grøn og gul.
For første gang i de seneste år har jeg ændret på formen af cellerne,
6 kantende nanoceller og bølger inspireret af de elektromagnetiske bølger, nogle 6 kantende celler forandrer formen frit hen ad vejen.
Emaljeteknikken er ren fysik. Jeg lægger med en pensel flydende emalje i cellerne, emaljen bliver hængende på grund af overfladespænding ligesom en sæbeboble.
Så
brændes emaljen ved 800 grader til krystallerne lige
smelter sammen (med
stopur) og så kommer det næste lag, igen og igen til alle felter er fyldt ud,
og først til sidst med 3 sekunder længer bliver emaljen i sommerfuglen glat og
transparent.
Hele
processen er en øvelse i at arbejde langsomt og at være tålmodig.
I
art nouveau tidsalderen bliver denne teknik ofte anvendt. I dag er det ikke ret
mange kunstner som kan udføre teknikken.
Som gave for tålmodigheden får jeg oplevelsen af at sommerfuglen folder sig ud ligesom H.C. Andersens "grimme ælling".
Teknikken hedder plique a jour, lad dagslyset komme igennem
og derfor er det også bedst, at sommerfuglen står med lyset i baggrunden.
Det var en spændende og lærerig oplevelse, fra læsning til færdiggørelsen
af sommerfuglen til år 2020 Ørsteds pris modtager Olav Breinbjerg.
Mange tak for det og
Hjertelig Tillykke med Ørsteds prisen
 |
| Foto: Grethe Aasted Therkelsen |
 |
| Foto: Grethe Aasted Therkelsen |
 |
| Prisoverrækkelse ved Jens Oddershede Foto: Grethe Aasted Therkelsen |
 |
| Prisoverrækkelse ved Jens Oddershede Foto: Grethe Aasted Therkelsen |
 |
| Det er skønt at jeg kan fortælle om tankerne og processen Foto: Grethe Aasted Therkelsen |
