14. august 2025

Ørsteds Prisen for 2025 gik til nobelprismodtager Morten Meldal

Professor Morten Meldal modtog Nobelprisen i kemi for sit banebrydende arbejde med den såkaldte klik-kemi – CuAAC-reaktionen. En kemisk reaktion, der på enkel vis har gjort det muligt at sætte forskellige molekyler sammen til ét molekyle.

Professor Morten Meldals forskning er primært karakteriseret ved banebrydende arbejde inden for organisk kemi og kemisk biologi, men hans forskning dækker meget bredt.

Process, vejen derhen

Prisoverrækkelse

Link til videoportal fra københavns universitet: video

Hvorfor og hvordan

Det er en stor ære for mig at få lov til at lave Ørsteds Prisen til nobelpris-modtageren Morten Meldal.

 Det gør mig både stolt og taknemmelig. Det glæder mig at skabe en pris, der kan afspejle bare lidt af hans imponerende arbejde, klikkemien, hvor molekyler målrettet kan klikkes sammen.

Jeg søger inspiration til form og farve ved at lade mig fordybe i den videnskabelige verden med både ydmyghed og nysgerrighed.

Også denne gang går jeg i en ny ukendt verden, som Mortens Meldags forskning i molekylær biologi er for mig, og møder hans nysgerrighed, fascination, kreativitet og et kæmpestort arbejde, som til sidst er til gavn for os alle sammen.

Min intention med sommerfuglen er ikke, at den skal forestille en bestemt art eller fungere som en direkte fortolkning til Morten Meldals arbejde.

Sommerfuglen skal mere være et symbol på transformation og skønhed.

I begyndelsen tænkte jeg på DNA, mest fordi jeg var fascineret af de farverige billeder. Men for at skabe en mere sammenhængende helhed, besluttede jeg senere at lade det nærme sig det blå transparente som måske også passer bedst til virkeligheden.

Carolyn Bertoozzi videreudviklede Mortens ide og fandt en metode, hvor Triazolen kan dannes uden brug af kobber.

Disse celler i en ringformet struktur med blå og grønne nuancer – vækkede min begejstring. Denne opdagelse inspirerede mig til at se ligheder mellem de ringformede cellestrukturer og sommerfuglens mønstre.

Atomer som mindste byggesten er med i sommerfuglen og har fået ben at gå på, på vej til fremskridt.

Med baggrund i Mortens passion for musik, valgte jeg en G-nøgle i sommerfuglen – som et symbol på samspil og kreativitet, ikke kun inden for videnskab, men også i musikkens verden.

Jeg troede, at det var mest typisk for Langeland, at vi er så gode til at få sammenspillet forskellige evner på kryds og tværs, men det viser sig, at den ånd også findes andre steder.

Morten Meldal gør også brug af sammenspil. Han spiller guitar i gruppen Carlsband, der består af folk, som Morten Meldal arbejdede sammen med på Carlsberg Laboratorium. Han har endda bygget sine egne guitarer. Det viser bare, at nysgerrighed, kreativitet og samarbejde kan blomstre på mange forskellige måder – og at inspirationen ofte opstår, når vi åbner op for hinandens evner og passioner, uanset om det handler om forskning, kunst eller musik.

 

Her i skabelsen af prisen har der også været et sammenspil. Henrik, som spiller bas. har lavet klodsen og transportkassen til Sommerfuglen, og Grethe, der står bag de flotte fotos, spiller saxofon og synger. Ud over vores fælles arbejde med Ørsteds Prisen, spiller vi musik sammen. 

Inspirationen til klodsen med navneskiltet og sommerfuglen på toppen stammer fra minderne om biologilokalerne i skolen, hvor der stod udstoppede dyr på hylderne på en træklods med det latinske navn skrevet på. Denne stemning, hvor man gik på opdagelse blandt dyrene og læste deres navne, har jeg forsøgt at indfange i prisen.

Selve sommerfuglen er udsavet sterlingsølv med transparent emalje.

Plique-à-jour er en særlig emaljeteknik, hvor man lader dagslyset passere igennem det færdige smykke eller kunstværk.

Teknikken minder lidt om farvede glasvinduer, hvor de gennemsigtige områder skaber et spil mellem lys og farve.

 I modsætning til andre emaljeteknikker, hvor emaljen lægges ovenpå et metalunderlag, bygger man her emaljen op i åbne felter uden baggrund, så lyset kan skinne igennem.

Det kræver stor nøjagtighed og tålmodighed, fordi emaljen skal påføres i meget tynde lag, og hvert lag skal brændes separat i ovnen. Man bruger et stopur for at holde styr på brændetiderne, da selv små afvigelser kan betyde, at emaljen ikke danner et lag.

Selvom man laver testbrændinger, er det umuligt helt præcist at forudsige, hvordan resultatet bliver, indtil det sidste lag er lagt og brændt.

Det gør processen både spændende og krævende, og man skal være nysgerrig og villig til at eksperimentere undervejs.

Tålmodighed og lidt erfaring hjælper, når man arbejder med plique-à-jour, og netop det uforudsigelige gør teknikken fascinerende.

 

Hermed et kæmpestort tillykke til Morten Meldal og held og lykke fremover!