Mikkel Bohm, der er direktør for Danish Science Factory (tidligere Dansk Naturvidenskabsformidling) bliver den første modtager af H.C. Ørsted Prisen. Prisen er indstiftet i år af H.C. Ørstedselskabet og Langeland Kommune.
H.C. Ørsted Prisen tildeles som påskønnelse for at have bidraget til at fremme HC Ørsteds opfattelse af naturvidenskab og ånd som to sider af samme sag. Ved udvælgelsen lægges der stor vægt på, at prismodtageren gennem æstetiske oplevelser har medvirket til at gøre naturvidenskaben tilgængelig for den brede offentlighed.
|