14. august 2026

Ørsteds Prisen for 2026 gik til Birgitte Skadhauge

Prisbegrundelse

Forskningsleder Birgitte Skadhauge fra Carlsberg Laboratorium modtager H.C. Ørstedprisen 2026 for sin forskning i plantegenetik og sin evne til at omsætte avanceret forskning til konkrete løsninger inden for klima, landbrug og fødevareproduktion. Hendes forskning bidrager blandt andet til udviklingen af mere robuste og klimatilpassede afgrøder.

Anderledes transportkasse i 2026

14.august er den stor dag

 

Tale 2026

Det er altid spændende at høre, hvem der bliver den nye prismodtager.

 I år fik jeg at vide, at det handler om forskning, som foregår på Carlsberg laboratorium og om øl. I og med - at jeg er ret vild med øl, var det ekstra spændende.

 Hvad skal der til for at lave øl?

Byg med stakke, som svajer i vinden

Humleblomst og blad.

Sol men også regn, så planterne kan gro.

 For at finde inspiration har jeg prøvet at sætte mig ind i Birgitte Skadhauges forskningsarbejde.

 Det var tankevækkende podcasts jeg hørte, direkte henvendt til min generation, hvor jeg nu kan se nødvendigheden i forædling af hensyn til klimaforandringer og tørke, ikke kun i forhold til øllet.

Det står DNA strengene for.

 Gæring er symboliseret i boblerne. De sekskantede figurer står for, at sukker bliver omdannet til alkohol og kulsyre.

 Selve sommerfuglen er savet ud af sterlingsølv. Emalje er pulverknuste mineraler.

Teknikken hedder plique a jour, som betyder:

Lade dagslyset komme igennem.

 På grund af overfladespænding hænger den flydende emalje i cellerne ligesom sæbebobler,

men ved de store blade her, skal der først med en fin pensel lægges en lille kant hele vejen rund - for hver brænding - igen og igen, indtil cellen er så lille, at sæbeboble effekten virker, ellers bliver overfladespændingen ophævet af tyngdekraften, og emaljen falder bare ud.

 Denne emaljeteknik er en øvelse i tålmodighed, man kommer hurtigst frem ved at være langsom.

Men det er også en oplevelse for mig at se den udvikle sig ligesom H. C. Andersens grimme ælling.

 I starten er den grå og kedelig, ikke engang gennemsigtig, og emaljen kommer til at ligge ovenpå sølvet, før den slibes væk og brændes igen, og først ved de sidste brændinger kan farverne ses blive klare og gennemsigtige.

 De foregående år var det Henrik, som lavede transportkassen og træklodsen. Det kunne han ikke i år. Han har brækket kravebenet, god bedring herfra.

 Han foreslog lidt for sjov, at jeg bare skulle bruge en ølkasse til at sætte Ørsteds Prisen ned i.

 Det blev så til alvor. Det var en ny og spændende udfordring.

 Jeg har været så heldig at få en træklods fra Finn Birger. Træklodsen er fra et gammelt Valnøddetræ og har ovenikøbet stået i Ørstedsgade her i Rudkøbing.

 Tak til Finn Birger fra Ørstedsselskabet og også til Grethe, som har taget de gode billeder, på trods af sommerfuglens meget svingende form. 

Stort tillykke til Birgitte

 14. august 2025

Ørsteds Prisen for 2025 gik til nobelprismodtager Morten Meldal

Professor Morten Meldal modtog Nobelprisen i kemi for sit banebrydende arbejde med den såkaldte klik-kemi – CuAAC-reaktionen. En kemisk reaktion, der på enkel vis har gjort det muligt at sætte forskellige molekyler sammen til ét molekyle.

Professor Morten Meldals forskning er primært karakteriseret ved banebrydende arbejde inden for organisk kemi og kemisk biologi, men hans forskning dækker meget bredt.

Process, vejen derhen

Prisoverrækkelse

Link til videoportal fra københavns universitet: video

Hvorfor og hvordan

Det er en stor ære for mig at få lov til at lave Ørsteds Prisen til nobelpris-modtageren Morten Meldal.

 Det gør mig både stolt og taknemmelig. Det glæder mig at skabe en pris, der kan afspejle bare lidt af hans imponerende arbejde, klikkemien, hvor molekyler målrettet kan klikkes sammen.

Jeg søger inspiration til form og farve ved at lade mig fordybe i den videnskabelige verden med både ydmyghed og nysgerrighed.

Også denne gang går jeg i en ny ukendt verden, som Mortens Meldags forskning i molekylær biologi er for mig, og møder hans nysgerrighed, fascination, kreativitet og et kæmpestort arbejde, som til sidst er til gavn for os alle sammen.

Min intention med sommerfuglen er ikke, at den skal forestille en bestemt art eller fungere som en direkte fortolkning til Morten Meldals arbejde.

Sommerfuglen skal mere være et symbol på transformation og skønhed.

I begyndelsen tænkte jeg på DNA, mest fordi jeg var fascineret af de farverige billeder. Men for at skabe en mere sammenhængende helhed, besluttede jeg senere at lade det nærme sig det blå transparente som måske også passer bedst til virkeligheden.

Carolyn Bertoozzi videreudviklede Mortens ide og fandt en metode, hvor Triazolen kan dannes uden brug af kobber.

Disse celler i en ringformet struktur med blå og grønne nuancer – vækkede min begejstring. Denne opdagelse inspirerede mig til at se ligheder mellem de ringformede cellestrukturer og sommerfuglens mønstre.

Atomer som mindste byggesten er med i sommerfuglen og har fået ben at gå på, på vej til fremskridt.

Med baggrund i Mortens passion for musik, valgte jeg en G-nøgle i sommerfuglen – som et symbol på samspil og kreativitet, ikke kun inden for videnskab, men også i musikkens verden.

Jeg troede, at det var mest typisk for Langeland, at vi er så gode til at få sammenspillet forskellige evner på kryds og tværs, men det viser sig, at den ånd også findes andre steder.

Morten Meldal gør også brug af sammenspil. Han spiller guitar i gruppen Carlsband, der består af folk, som Morten Meldal arbejdede sammen med på Carlsberg Laboratorium. Han har endda bygget sine egne guitarer. Det viser bare, at nysgerrighed, kreativitet og samarbejde kan blomstre på mange forskellige måder – og at inspirationen ofte opstår, når vi åbner op for hinandens evner og passioner, uanset om det handler om forskning, kunst eller musik.

 

Her i skabelsen af prisen har der også været et sammenspil. Henrik, som spiller bas. har lavet klodsen og transportkassen til Sommerfuglen, og Grethe, der står bag de flotte fotos, spiller saxofon og synger. Ud over vores fælles arbejde med Ørsteds Prisen, spiller vi musik sammen. 

Inspirationen til klodsen med navneskiltet og sommerfuglen på toppen stammer fra minderne om biologilokalerne i skolen, hvor der stod udstoppede dyr på hylderne på en træklods med det latinske navn skrevet på. Denne stemning, hvor man gik på opdagelse blandt dyrene og læste deres navne, har jeg forsøgt at indfange i prisen.

Selve sommerfuglen er udsavet sterlingsølv med transparent emalje.

Plique-à-jour er en særlig emaljeteknik, hvor man lader dagslyset passere igennem det færdige smykke eller kunstværk.

Teknikken minder lidt om farvede glasvinduer, hvor de gennemsigtige områder skaber et spil mellem lys og farve.

 I modsætning til andre emaljeteknikker, hvor emaljen lægges ovenpå et metalunderlag, bygger man her emaljen op i åbne felter uden baggrund, så lyset kan skinne igennem.

Det kræver stor nøjagtighed og tålmodighed, fordi emaljen skal påføres i meget tynde lag, og hvert lag skal brændes separat i ovnen. Man bruger et stopur for at holde styr på brændetiderne, da selv små afvigelser kan betyde, at emaljen ikke danner et lag.

Selvom man laver testbrændinger, er det umuligt helt præcist at forudsige, hvordan resultatet bliver, indtil det sidste lag er lagt og brændt.

Det gør processen både spændende og krævende, og man skal være nysgerrig og villig til at eksperimentere undervejs.

Tålmodighed og lidt erfaring hjælper, når man arbejder med plique-à-jour, og netop det uforudsigelige gør teknikken fascinerende.

 

Hermed et kæmpestort tillykke til Morten Meldal og held og lykke fremover!

 

 

 Ørsteds Prisen for 2024 gik til den danske astronaut Andreas Mogensen

Prisen gives i år til astronaut Andreas Mogensen, der på sin seneste rumfærd for ESA (European Space Agency) var udpeget som Mission Commander for den internationale rumstation, ISS. Andreas Mogensen har, som videnskabsmænd på Ørsteds tid, brugt sig selv i videnskabens tjeneste.

Foto: Grethe Therkelsen

Det var en stor dag i går. 

Det var også en spændende proces til sommerfuglen og prisen bliver færdig. 

Grundlag for farver og former var der mange af i form er de fine fotos som Andreas Mogensen har lavet.

Tegningen bliver overført til computeren

Efter udskæringen, hvor Sai min tidligere elev har hjulpen til, gik jeg i gang med brændingerne. Jeg sætter stopuret til og opdagede at den en side var god nok og den anden langt fra færdig. Emaljeovnen har jeg købt brugt for 40 år siden. Jeg tænker at varmelegemer er gået delvis i stykker. Skræk og rædsel, skal jeg købe en ny, kan jeg så nå sommerfuglen færdig?? Men den hurtige løsning var at dreje sommerfuglen med 90 grad, so at den er langt inde i oven og at den varmeforskel ikke betød noget. 

Langt inde i ovnen

Neglelak som afdækning for oxidering

 

Grethe Therkelsen laver fotos

Foto: Grethe Therkelsen

Talen og overrækkelse

Ørsteds Pris 2024 går til Andreas Mogensen

Jeg er virkelig beæret over at stå ved siden af en person, hvor nysgerrighed efter ny viden og nye oplevelser er motivation til at udforske rummet i en rumstation langt væk fra jorden, hvor jeg selv helst vil være tæt på jorden og undgå højder over ½ meter. 

Heldigvis kunne vi følge med i din tur til rumstationen, i din hverdag og i den forskning, som du er en del af.

Vi ser skønne billeder af jorden.

Et af disse billeder har jeg blandt andet brugt som inspiration til farvelægning af sommerfuglen.

Sommerfuglens underste del forestiller vores jord med "Airglow”, - som opstår, når solens stråler rammer atmosfæren, lidt lige som nordlys.

På den øverste venstre vinge fremtoner ISS rumskibet i det mørke univers oplyst af stjerner.

På sommerfugles højre vinge er min fortolkning af lynene som kunne ses og fotograferes fra ISS rumskibet.

De røde lyn omtaltes som ”rejer”, hvilket jeg troede, hørte til i vandet på Langeland.

 

Et af disse røde lyn også kaldet ”røde feer” havnede i Ørsteds Prisen 2019, hvor Torsten Neubert modtog prisen.

Foto: Grethe Therkelsen

Siden det, er der sket meget og billederne af lynene er nu taget med et specielt nyudviklet kamera.

 

Blandet med de røde lyn er der også ”Blå jets” (også kaldet blå lyn). Det er lyn, som slår opad fra tordenskyen – modsat almindelige lyn, der slår nedad mod Jorden.      ………………………………………………………………………..

 

 

Selve sommerfuglen er udskåret sterlingsølv og udført i emaljeteknikken ”Plique a Jour” som betyder ”lade lyset komme igennem ”

 Kendetegnet er gennemsigtighed, derfor er jeg altid meget taknemlig, hvis jeg kan finde inspiration i farver og form.

Emalje, består af silikater og oxider, knust til pulver.

Pulveret sammen med vand, lægges på med en pensel i de udskårne celler og svæver ligesom en sæbeboble på grund af overfladespænding.

I en 850 grader opvarmet ovn i præcis 30 SEK. smelter krystallerne sammen, og der opstår et tynd lag, der bygges videre på.

Det tager flere timer og dage, inden alt er udfyldt.

Det er en tålmodighedskrævende teknik.

Jeg er tilskuer i min egen proces og følger med spænding, hvordan sommerfuglen forvandles fra den grimme ælling til en smuk svane.

Det er først ved de allersidste brændinger, hvor emaljen får et par sekunder længere at den bliver transparent og blank, hvor det er grumset og ugennemsigtigt inden da.

Selve farverne forandrer sig efter hvor mange gange de har været i ovnen.

På trods af testbrændinger ved jeg så ikke, hvordan sommerfuglen kommer til at se ud, før til sidst.

Det sorte univers er oxideret sølv.

 

Transportkassen og klodsen er lavet af Henrik Lindstrøm.

Sai min gamle elev har hjulpet med udskæringen.

Fotos af den færdige sommerfugl er lavet af Grethe Therkelsen.

 

Mange tak til dig, Andreas Mogensen for de fine billeder og din forskning, så også vi andre kan få del i oplevelsen af rummet og rumstationen, uden at vi flytter os en mm over jorden.

 

 Tillykke med prisen!

Foto: Lars Kirk

Foto: Grethe Therkelsen

Foto: Grethe Therkelsen

Foto Grethe: Therkelsen

Foto: Lars Kirk

Foto: Grethe Therkelsen

 Ørsted Pris 2023 gik til John Leif Jørgensen

Prisen gives i år til Professor John Leif Jørgensen, DTU Space på baggrund af hans internationalt anerkendte forskning og udvikling af teknologi inden for rumteknologi samt hans engagerede formidling af forskningen. John Leif Jørgensen har været involveret i langt over 100 internationale rummissioner. Hans forskningsinteresser omfatter design, udvikling og konstruktion af instrumenter til navigation i rummet, rumobservation, satellitkommunikation og radioteleskoper. Det drejer sig især om kamerabaseret udforskning af rummet og navigation af rumfartøjer ved hjælp af stjernekameraer. De instrumenter og metoder han har udviklet, bruges nu på stort set alle rummissioner verden over. Blandt andet blev der udviklet et DTU Space stjernekamera til Danmarks første satellit, Ørsted-satellitten. I modificeret udgave indgår et kamerasystem aktuelt også som en vigtig del af udstyret på NASA-køretøjet Perseverance, som i øjeblikket kører rundt på Mars for at udforske planeten. Desuden er John Leif Jørgensen en engageret formidler af naturvidenskab og teknisk videnskab, når han fortæller bredt om de videnskabelige og teknologiske fremskridt, som rummissioner ofte udmønter sig i.

Processen

Sommerfuglen bliver udsavet.

Emaljen er vasket og kommer med pinsel i cellerne.

Brændetid er 35 sekunder ved 850 grader.

Når der er en tynd hinde, kommer det næste lag 

og så i ovnen igen og igen.

Det er godt at finde en javn rytme mellem at lægge emalje på og den tid i ovnen ellers bliver ovnen for varmt eller for koldt.

Brændetid er 35 sekunder ved 850 grader.

Når der er en tynd hinde, kommer det næste lag 

og så i ovnen igen og igen.

Det er godt at finde en javn rytme mellem at lægge emalje på og den tid i ovnen ellers bliver ovnen for varmt eller for koldt.

Hvad kan der bruges som klods?

Det er Henrik Lindstrøm som arbejder på det.

Negllak kan fint bruges til afdækning for oxidationsvæsken.

Grethe Therkelsen tager de første billeder inde i huset

Så er det udenfor, i haven, ved stranden, sommerfuglen flyver lidt rundt

Overrækkelsen på Ørstedskolen

Professor Jakob Østergaard
Professor Jens Oddershede
Prismodtager Professor John Leif Jørgensen

Forklaring på valget af farver og form

Ørsted Pris 2023

 

I de sidste uger har mange savnet sommeren med solskin og varme bortset fra mig.

For at lave Ørsteds Prisen står jeg i mange timer og dage ved en ovn med en temperatur på ca. 850 grader.

De sidste år har der været 30 grader udenfor, men i år var det helt optimalt.

 

Teknikken hedder plique a jour, lad dagslyset komme ind.

Selve sommerfuglen er af sterlingsølv udskåret med håndsav.

Teknikken er at fylde flydende emalje i cellerne, hvor sammenhængskraften holder på det ligesom ved en sæbeboble.

Med hjælp fra stopuret bliver det tidspunkt fundet, hvor krystallerne lige smelter sammen.

2 sekunder for længe, så vil emaljen lægge sig som en kugle på kanten, og så er det om igen.

 

Der skal mange lag til, til en celle er fyldt ud.

 

Der er 2 fra Langeland, som jeg spiller musik sammen med, som også er en del af Ørsted prisen.

Det er Henrik Lindstrøm, som har bygget transportkassen og lavet klodsen.

Inspiration til Ørsted prisen har jeg fra min skolens biologi lokale, hvor der stod udstoppede dyr på en klods med de latinske navne.

 

Og så er der Grethe Therkelsen, der laver de fine fotos, som er det eneste, jeg har tilbage, efter prisen er afleveret.

Min tidligere elev Sai fra Myanmar har også hjulpet med savearbejde.

 

 

Det er min selvskabte udfordring at finde en sammenhæng mellem farve og form i sommerfuglen med det, som prismodtageren forsker i. Det giver mig et lille indblik i en helt anden og utrolig spændende verden, som jeg normalt ikke ville beskæftige mig med.

 

………………………………………………….. 

Det er helt enestående, hvor mange projekter John Leif Jørgensen har del i ude i rummet. Som jeg læste mig til, er Space måske et bedre udtryk, fordi et rum har vægge, og det passer nok ikke helt til det grænseløse univers.

 

Dele af sommerfuglen og klodsen har en rød farve, som er kendetegnet for Mars.

 

På Mars kører lige nu et fartøj bygget af NASA, som er udstyret med et kamera konstrueret af John Leif.

Kameraet hedder PIXL, så der er pixler savet ud i sommerfuglen.

 

Det danske bidrag, kaldet Micro Context Camera, skal affotografere klippeområdet omkring et røntgenfluorescens-mikroskop og give et indblik i klippernes kemi og udseende,

for at forstå, hvad det mikroskop viser, skal der kunstig intelligens til.

 

Men om jeg nu forstår det eller ej, så er jeg bare så glad, hvis jeg støder på nogle farver.

De kulørte prikker i sommerfuglen kunne være genskin på, hvad et røntgenfluorescens-mikroskop viser.

 

Det er også godt at se, at mit yndlingsmetal 24 kt. guld bliver brugt i en brugsgenstand. Guldet beskytter kameraet mod stråler.

 

Det er heller ikke den høje pris, som gør, at jeg er glad for det rene guld, men dens gode egenskaber at arbejde med.

 

Der er kommet lidt 24 kt. guld på sommerfuglen.

 

For at vise universet med stjerner og planeter har jeg som noget nyt oxideret kun delvist, hvor jeg undtagelsesvis skulle købe og bruge neglelak, men dog kun som afdækning.

 

Jeg har hørt i en Podcast med John Leif, at det er vigtigt i forhold til forskning at have et ansvar overfor jorden, og at man skal tænke sig om, når man transporterer noget frem og tilbage mellem Mars og Jorden.

 

Jeg kan godt lide, at vi i vores søgen efter ny viden og muligheder i rummet stadigvæk passer rigtig godt på vores jord, og derfor har jorden også fået en stor plads i sommerfuglen.

 

Tillykke med Ørsteds Prisen til John Leif og hans projekter og forskning.