”10.000 vogtere til vores verden”
Ferniseringen er onsdag den 20. maj kl. 17 – 18 med musik
Billedhuggeren
Brigitte Schröder (Tyskland) besøger fra pinse værksteds galleriet, på Langeland med sit verdensomspændende kunstprojekt "10.000 vogtere til vores verden".
Indsamlet drivtømmer fra Langelands strande
bliver til ”vogtere”. Skulpturerne står over for beskueren i centreret og
fredelig balance, næsten arkaisk i deres udformning.
Hendes
kunstneriske idé er at øge beskuerens opmærksomhed og samtidig danne et netværk
mellem menneskerne ved hjælp af en vogter. Projektet er vokset med vogtere i
mere end 70 byer i 14 lande på 5 kontinenter og spreder sig yderligere (mere
information: www.brigitteschroeder.de)
Kunstneren
Brigitte Schröder, født i 1964, er uddannet træbilledhugger og konservator.
Allerede som ung kvinde rejste hun meget, og en flere måneder lang vandring
gennem det tibetanske Plateau har påvirket hende og hendes kunst. Derefter
studerede hun Buddhisme og Tibetologi i Wien. Siden 2002 har hun boet og arbejdet
i Neubeckum, Tyskland.
For 2 år
siden skabte Brigitte Schröder skulpturen ”Sølvvogteren”, et vedhæng i sølv, som jeg har støbt efter Brigittes model . Sølvvogteren bliver kun fremstillet i begrænset antal. Sølvvogterne kan ses ved siden af
drivtømmer- og bronze-vogtere i udstillingen.
For besøgende er det muligt at medbringe eget drivtømmer, hvorefter kunstneren kan skabe en helt personlig vogter.
Ud over
Brigitte Schröders værker viser min medarbejder og guldsmed Line Kure og jeg smykker og skulpturer med drivtømmer som materiale.
Vi glæder os at se dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar