Majus smykker fra Langeland: H.C. Ørsted Prisen 2019 går til rum- og lynforsker Torsten Neubert

"I fremtiden kan han blive en af klimaets redningsmænd, og derfor har H.C. Ørstedselskabet valgt, at årets pris skal gå til Torsten Neubert chefkonsulent ved DTU Space.

Prisen gives for hans arbejde med rumobservatoriet, ASIM, der sidste år blev sendt ud i rummet af astronauten Andreas Mogensen, samt for arbejdet med analyse af lynfænomener. Et arbejde som forskerne forventer at kunne anvende i forbindelse med udarbejdelse af bedre klimamodeller." /Fyns Amts Avis 9.7.19

Læs mere om Torsten Neubert og de andre prismodtager her: http://hcoersted.dk/h-c-oersted-prisen/prismodtagere/

Det var oplysningerne som jeg havde som udganginfo. Torsten Neubert forsker i lyn og en af dem har den poetiske navn "Røde Fe" og inspirationen kom som et lyn!

H.C. Ørsteds Pris 2019. Inspiration kom fra et lyn.

Det har glædet mig igen at høre, hvem der skal få Ørsteds prisen for 2019.

Jeg prøver at skabe en sammenhæng mellem farverne i sommerfuglen og det den person forsker i.

Torsten Neubert forsker i lyn og lyn er for mig et dramatisk naturskuespil -og de lyn han forsker i, er ikke synligt for os, og de går op i stedet for ned og er for mig uforståelig kraftig.

Fra starten har jeg tænkt at denne sommerfugl ikke må blive yndig og at den skal være helt anderledes.

Jeg har brugt billedet af den ”Røde Fe” som inspiration til farvelægning. Selve Sommerfuglen er håndsavet i sterlingsølv og så kommer emalje, som består af knuste og finmalede mineraler, blandet med vand i cellerne.

Emaljen svæver på grund af overfladespænding i cellerne, ligesom sæbebobler og bliv brændt ved 800 grader.

Vandet fordamper og efter 25 sek.. I ovnen er der kun et hårfint gitter tilbage som skal fyldes op igen og igen, indtil alle celler er fyld, så kan det hele blive brændt igen, måske 5 sek. længere og blive blank og glat.

Emaljen som ligger på sølvet skal slibes væk, inden de sidste brændinger

og jeg skal altid tænke på H.C. Andersens ”Grimme Ælling” i forhold til sommerfuglens udvikling.

Jeg bliver tit spurgt hvor mange timer jeg bruger, men jeg ved det ikke og det betyder ikke noget for mig. Jeg starter og er færdig på et tidspunkt, gerne inden den 14. august.

Det er en øvelse i langsomhed, men er også en enormt spændende procedure.

Nysgerrighed spiller også for mig en stor rolle.

Jeg er, trods farveprøver, aldrig hunredprocent sikker, hvordan farverne er til sidst. De ændrer sig ved hver brænding. Især de røde farver som er her i sommerfuglen, forandrer sig meget.

Det var en udfordringen jeg ikke kunne vælge sort emalje for den mørke himmel, den ville ikke være transparent. Så blandede jeg for første gang forskellige emaljefarver sammen for at få farven mørkeblå, men alligevel gennemsigtigt.

Sølvet er denne gang oxideret sort og kun kanterne og følehornene er lys for at sommerfuglen for sin lethed tilbage.

For at Jet strålerne fra lynet kunne ses, er der fræset fordybninger i de enkle celler og lagt lyseblå emalje i.

Klodsen og transportkassen har Henrik Lindstrøm lavet. Klodsen er blommetræ og det fine farvespil krævede denne gang en gennemsigtig plade i sted for den dækkende sølvplade.