søndag den 19. august 2018

Ørsted Pris 2018 gik til Peter Vesborg


H. C. Ørstedprisen gik i år til lektor Peter Christian Kjærgaard Vesborg fra DTU Fysik for hans internationalt anerkendte forskning inden for katalyse og kunstig fotosyntese samt hans evne til at formidle sin forskning.

Nu er det 6. gang at jeg lavede prisen og aldrig før havde jeg så få dage at se på den efter at den var færdig til at den skulle afleveres. Jeg har ventet på køligere dage, indtil jeg ikke kunne udskyde det mere. Derfor er jeg så glad at Grethe Aa.Therkelsen  igen har lavet  så skønne billeder vi kan kigge på.






Talen til prisoverrækkelsen 2018 

(Jeg fandt ud af det at det er nemmere at  fortælle frit og komme tilbage til teksten, hvis teksten har forskellig størrelse og farve ;-))



Jeg glæder mig hvert år til at lave H.C. Ørsted prisen.
I år havde jeg en ekstra udfordring med at finde de køligste dage, fordi det er varmt i sig selv at stå flere timer og dage foran en 800 grad varm ovn. Jeg kiggede på DMI hver dag, men det ændrede desværre ikke på vejret.
Jeg kunne jo også lave prisen om vinteren, men så ved jeg ikke hvem der er den ny modtager. Og jeg vil gerne gøre prisen så personlig som muligt.
Første inspiration fik jeg gennem et billede fra en veninde fra Tyskland, som har for første gang set en svalehale i deres haven,
bagefter googlede jeg mig frem til at den også er set i Danmark igen efter 40 år, på grund af varmen.
 Det er skønt, men giver også anledning til eftertanke.
Så læste jeg at Peter Vesborg forsker i at producere miljøvenlige brændstoffer ud fra sol, vand og luft. 
Silicium blev også nævnt.  
Derfor har jeg brugt farverne blå for vandet, rød for solen, det hvide for luft og grå for silicium.
De fleste nævnte farver er de samme som er i svalehalen. Undtagen den lille grønne prik, som stå for det kunstige blad.
Emalje Teknikken plique a jour er en øvelse i langsomhed, fordi man fylder cellerne ud, med flydende emalje, som svæver på grund af overfladespænding ligesom en sæbeboble.
 For meget emalje gør at tyngdekraften er for stor og ophæver overfladespænding og emaljen falder ned. Der skal fyldes ud igen og brændes med hjælp af stopur rigtig mange gange. Så skal emaljen, som ligger på sølvet, slibes væk og så skal der brændes igen.
Denne teknik bliver ikke anvend ret meget i dag på grund af den vanskelige proces, men anvendt meget i art nouveau, en epoke som havde naturfilosofi tilfælles med H.C. Ørsted.
Der er skønt at jeg med denne pris kan sige tak og tillykke med forskning til den nye modtager af Ørsted prisen Peter Vesborg 😃 











Begyndelsen



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar