"I fremtiden kan han blive en af klimaets redningsmænd, og derfor har H.C. Ørstedselskabet valgt, at årets pris skal gå til Torsten Neubert chefkonsulent ved DTU Space.
Prisen gives for hans arbejde med rumobservatoriet, ASIM, der sidste år blev sendt ud i rummet af astronauten Andreas Mogensen, samt for arbejdet med analyse af lynfænomener. Et arbejde som forskerne forventer at kunne anvende i forbindelse med udarbejdelse af bedre klimamodeller." /Fyns Amts Avis 9.7.19
Det var oplysningerne som jeg havde som udganginfo. Torsten Neubert forsker i lyn og en af dem har den poetiske navn "Røde Fe" og inspirationen kom som et lyn!
H.C. Ørsteds Pris 2019. Inspiration kom fra et lyn.
Det har glædet mig igen at høre, hvem
der skal få Ørsteds prisen for 2019.
Jeg prøver at skabe en sammenhæng
mellem farverne i sommerfuglen og det den person forsker i.
Torsten Neubert forsker i lyn og lyn
er for mig et dramatisk naturskuespil -og de lyn han forsker i, er ikke synligt
for os, og de går op i stedet for ned og er for mig uforståelig kraftig.
Fra starten har jeg tænkt at denne
sommerfugl ikke må blive yndig og at den skal være helt anderledes.
Jeg har brugt billedet af den ”Røde Fe”
som inspiration til farvelægning. Selve Sommerfuglen er håndsavet i
sterlingsølv og så kommer emalje, som består af knuste og finmalede mineraler,
blandet med vand i cellerne.
Emaljen
svæver på grund af overfladespænding i cellerne, ligesom sæbebobler og bliv
brændt ved 800 grader.
Vandet fordamper og efter 25 sek.. I
ovnen er der kun et hårfint gitter tilbage som skal fyldes op igen og igen,
indtil alle celler er fyld, så kan det hele blive brændt igen, måske 5 sek. længere
og blive blank og glat.
Emaljen som ligger på sølvet skal
slibes væk, inden de sidste brændinger
og jeg skal altid tænke på H.C.
Andersens ”Grimme Ælling” i forhold til sommerfuglens udvikling.
Jeg bliver tit spurgt hvor mange timer
jeg bruger, men jeg ved det ikke og det betyder ikke noget for mig. Jeg starter
og er færdig på et tidspunkt, gerne inden den 14. august.
Det er en øvelse i langsomhed, men er også
en enormt spændende procedure.
Nysgerrighed spiller også for mig en stor
rolle.
Jeg er, trods farveprøver, aldrig
hunredprocent sikker, hvordan farverne er til sidst. De ændrer sig ved hver brænding. Især de røde
farver som er her i sommerfuglen, forandrer sig meget.
Det var en udfordringen jeg ikke kunne
vælge sort emalje for den mørke himmel, den ville ikke være transparent. Så blandede jeg for første gang forskellige emaljefarver sammen for at
få farven mørkeblå, men alligevel gennemsigtigt.
Sølvet er denne gang oxideret sort og
kun kanterne og følehornene er lys for at sommerfuglen for sin lethed tilbage.
For at Jet
strålerne fra lynet kunne ses, er der fræset fordybninger i de enkle celler og
lagt lyseblå emalje i.
Klodsen og transportkassen har Henrik
Lindstrøm lavet. Klodsen er blommetræ og det fine farvespil krævede denne gang
en gennemsigtig plade i sted for den dækkende sølvplade.
 |
En stor dag og det føles godt at være en del af det :-)
|
